Om køreskolen

Den pædagogiske køreskole i Svendborg – derfor:

Hjertelig velkommen i den pædagogiske køreskole. Mit navn er Michael Axelsen, og jeg er uddannet kørelærer hos UC-Trafik i Odense.

De seneste syv år har jeg arbejdet som pædagogisk teamleder i Svendborg Kommunes daginstitutioner, hvor jeg hver dag, i samarbejde med mine medarbejdere har sørget for at børn fra mange forskellige kår, har haft så god en hverdag som muligt, og er blevet klar til at komme videre i skole.

Jeg blev færdiguddannet pædagog i 2009, og har nydt den udvikling det har ført med sig, bl.a. i form af de mange teknikker og erfaringer, der gør at jeg i dag fremstår som en rolig person, der kan bevare overblikket i selv meget stressede situationer.

Efter sommeren 2016, fik jeg lyst til at gøre noget ved min gamle drøm om at blive kørelærer i egen køreskole. Jeg elsker at køre bil, og har længe haft et ønske om at hjælpe unge mennesker igennem deres køreuddannelse. Jeg synes, det er vigtigt, at unge udover at få et kørekort, også får en klar bevidsthed om, hvad det betyder at være en god bilist, og hvilken indflydelse adfærd i trafikken har på andre og på sikkerheden.

Den vigtige køreuddannelse

Alt for mange mennesker kommer til skade – eller bliver dræbt i trafikken pga. uopmærksomhed, spiritus, høj hastighed og temperamentsfuld kørsel. Hvis jeg kan være med til at uddanne unge godt og ændre på den statistik, så har jeg opfyldt en af mine drømme.

I min undervisning i køreskolen prioriterer jeg højt at inddrage eleverne. Vi lærer bedst igennem dialog og deltagelse, og humor kan man ikke undvære. Især ikke, når vi taler om alvorlige emner. Det skal være sjovt at lære og blive klogere. Det skal være mig en fornøjelse at hjælpe dig med at få dit kørekort, og at kunne sende dig ud i trafikken på egen hånd som en dygtig, trafiksikker og ansvarlig bilist.

 

Kørerlærer Michael Axelsen, Den Pædagogiske Køreskole i Svendborg